Navneord
- Er navne på ting, man kan røre ved (en bold, et hus)
- Er navne på levende væsener (en hund, en dame)
- Er navne på begreber (sommer, kærlighed)
Du kan kende et navneord på
- Du kan sætte en/et foran (en hest, et hus)
- Du kan tælle navneord (en hest, to heste)
- Du kan bøje navneord i ental og flertal (hesten, flere heste)
- Du kan bøje dem i bestemt og i ubestemt form (en ko, koen og et lille hus, det lille hus)
Udsagnsord
- Er 'gøre'-ord, der beskriver, hvad der sker i sætningen
- De beskriver tiden og hjælper os med at holde styr på, hvornår noget sker.
- Nogle udsagnsord er uregelmæssige (jeg drikker, jeg drak, jeg har drukket)
- Du kan ofte finde ordet ved at sætte jeg foran
Du kan kende et udsagnsord på
- De kan stå som ordets stamme (skriv, spis, løb)
-
De kan stå i navneform (at skrive, at spise, at løbe)
-
Du kan bøje dem i tid (jeg løber, jeg løb, jeg vil løbe
- De kan være aktive (jeg løber en tur) og passive (turen løbes af mig)
-
Du kan bruge dem i to tillægsformer
-
kort tillægsform (jeg har løbet i dag)
-
lang tillægsform (hunden kom løbende mod mig)
-
Tillægsord
- De lægger sig til et andet ord
- De siger noget om det ord, de lægger sig til
- De kan lægge sig til navneord, egenavne (Mads, Tivoli) og stedord
- De kan stå både foran og efter det ord, de lægger sig til
Du kan kende et tillægsord på
- Du kan bøje tillægsord i køn (en gul bold, et gult hus)
- Du kan bøje tillægsord i tal (et gult hus, flere gule huse)
- Du kan bøje tillægsord i bestemthed (et gult hus, det gule hus)
- Du kan gradbøje de fleste tillægsord (flot, flottere, flottest)
- Nogle tillægsord skifter vokal, når du bøjer dem (lang, længere, længst)
- Nogle tillægsord skifter ordform, når du bøjer dem (god, bedre, bedst)
Stedord
- Stedord står 'i stedet for' navneordet
Stedord er ord som:
- Det, det, du, jeg, hun, hende, hans, min, mit, dit, I, sig, dette
Forholdsord
- Forholdsord viser, hvor personer eller ting er i forhold til hinanden
Forholdsord er ord som:
- På, i, ved siden af, langs, mod, bag, mellem
Biord
- Biord er en rodekasse med ord, der ikke hører til i andre ordklasser
- Biord fortæller noget om sted, tid, grad, måde, retning
- Biord siger noget om udsagnsord, tillægsord, andre biord eller hele sætninger